Før jeg skulle erfare alt dette, skulle jeg flytte ind på Hotel Rosita, det mest interimistiske hotel, jeg endnu har været ude for. Ind på et hotelværelse fyldt med fugtig frisk trope­luft, et værelse som jeg må dele med flagermus, kaker­lakker, fårekyllinger, firben og en stor sort edderkop, som bor i toilettet, og som på grund af det manglende rindende vand ikke sådan bare lige kan skylles ud. Hvor vinduerne ikke har ruder, men blot et kunstfærdigt udformet jerngitter samt træ­skodder. Hvis man vil, kan man lukke lys og vind ude og få bare lidt privatliv, men hvis man ikke vil, kan man i stedet stik­ke hænderne ud gennem gitteret og plukke sig en guava eller en chirimoya.